OM AT VÆRE NYBYGGER... OG NYBEGYNDER...

OM AT VÆRE NYBYGGER… OG NYBEGYNDER…

Hvordan starter man sit allerførste indlæg på sin allerførste blog?

 

Det har altså taget mig mange måneder at komme hertil. For bloggen er jo lavet af en årsag. Fordi jeg elsker at blive inspireret af andre, og selv rummer en masse inspiration omkring boligindretning, interiør, former og farver. Og den inspiration vil jeg SÅ gerne give videre.

 

Men det har ærlig talt været en indre kamp at overbevise mig selv om, at andre også rent faktisk kunne have lyst til at læse med. Jeg er bare ikke god til at være ‘den nye pige i klassen’. Og ærlig talt ved jeg stadig ikke, om I har lyst til at læse med. Men nu hopper jeg ud i det – og om ikke andet, så kommer den inspiration jeg går med indvendigt ud på ?papir?.

 

Jeg hedder Tania, og jeg er 33 år. Jeg er gift og mor til to skønne børn – Emil fra december 2015 og Nola fra august 2018. I sommeren 2018 flyttede vi ind i vores drømmehus – en nybygget funkisvilla på 201 kvm. Huset har vi ikke selv bygget, men alle ideerne og råskitserne til plantegningen har vi selv tegnet, og indretningen er vores helt egen – og jeg er ret så vild med resultatet.

Jeg brænder for indretning og suger alle boligprogrammer til mig som en svamp. Og når vi besøger venner, familie, butikker, restauranter etc., går der ikke mange minutter før jeg begynder at samle inspiration, indfange stemninger og tænke i omrokering, udnyttelse af rummet og farvesammensætninger. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være.

På bloggen vil jeg gerne give dig masser af inspiration til fornyelse af DIT hjem. Og det skal handle om alt fra IKEA løsninger og børneværelser til sæsonens tendenser og nybygger-tips.

Jeg håber, at du vil kigge med. Og hvis ikke.. ja, så har jeg da en digital dagbog for alle mine bolig-tanker. Hvis du har spørgsmål, så skriv endelig til mig på tanianoergaard@yahoo.dk.

 

God læselyst.

Kærligst

Tania

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Har du noget på hjerte eller et spørgsmål, så skriv en kommentar til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OM AT VÆRE NYBYGGER... OG NYBEGYNDER...