10 TING JEG ØNSKER MIG

KUNSTPLAKATER PÅ BUDGET

Jeg har tidligere lavet et populært blogindlæg med udstillings- og kunstplakater på budget. Desværre gik det tabt, da jeg flyttede bloggen over på Bloggers Delight.

Så derfor vil jeg lige tippe jer igen, så mange flere af jer kan få de skønne plakater med lidt mere kant op på væggene. Jeg har tidligere haft en del ‘almindelige’ plakater, som var hver mands eje. Så på et tidspunkt bestemte jeg mig for, at skifte dem alle ud med nogle mere skæve af slagsen. Når det så er sagt, så er de jo stadig tilgængelige for alle mand.

De 3 webshops, som jeg jævnligt besøger for at holde øje med plakat-fund er Ordrupgaard, Kunsten Aalborg og Gl. Strand. Alle tre er gallerier/museer, og plakaterne findes til virkelig rimelige priser. Her ser du 9 af mine favoritter, men du skal selv tage et kig. For du finder helt sikkert nogle, som passer perfekt til dit hjem.

God fornøjelse.

Hos museet Ordrupgaard er der et meget stort udvalg af virkelig fine og særlige plakater – og priserne starter fra kun 40 kr. Der er altså stor mulighed for at gøre nogle rigtig gode plakat-fund her. Jeg skal helt sikkert klikke Matisse plakaten hjem til stuen.

Hos museet Kunsten Aalborg er der virkelig mange smukke plakater at finde. Her kunne jeg bruge masser af penge, og plakaterne her er også i den lidt dyrere ende (dog stadig på budget). De har bl.a. Michael Kvium plakater, som jeg er ret fascineret af. Min mand deler IKKE min fascination. Derfor ejer jeg endnu ikke en Kvium plakat.

Hos Galleri Gl. Strand er udvalget lidt mindre. Til gengæld ligger priserne på 60-75 kr. for plakater, hvilket er virkelig virkelig billigt. Den smukke plakat med Edvard Weie har jeg ofte overvejet, og den er jo i de helt perfekte efterårsfarver.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Har du noget på hjerte eller et spørgsmål, så skriv en kommentar til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 TING JEG ØNSKER MIG