HAVEFUND TIL UNDER 500 KR.

INSPIRATION: DRENGEVÆRELSET

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: PINTEREST er min allerstørste inspirationskilde, når det kommer til indretning. Man kan finde de smukkeste og mest fantasifulde løsninger – og så handler det ‘bare’ om at bruge inspirationen i sit eget hjem.

 

Her har jeg samlet lidt inspiration til drengeværelset. Mange af løsningerne er nemme at gå til – maling og IKEA – og så handler det om at finde en tråd. Længere nede kan se læse mine bedste råd til indretning af et børneværelse.

Billederne er fundet på Pinterest.

1. Træplade med hyldeknægte og billedhylder fra IKEA. 2. Stor bogkasse/reol med tavlelak på væggen. 3. Hjemmelavet ‘hus’ med skrivebordsplade. 4. Hjemmelavet ‘niche’ med skrivebordsplade. 5. IKEA MALM skuffer og bordplade. 6. IKEA skrivebord.

Tre ideer til værelset: Skuffe/plade med hjul under seng til bilbane, MDF plade med klatregreb og IKEA billedhylder til fx dyr, biler eller bøger.

Billederne er fundet på Pinterest .

 

MINE 5 BEDSTE RÅD TIL INDRETNING AF BØRNEVÆRELSE:

1. Vælg et tema. Det handler både om farver (fx max 2-3 farver som går igen i alt) og evt. et tema for accessories (fx jungle, dyr, dinosaur mv.)

2. Lad sengen spille en stor rolle. Den skulle gerne kunne fungere som både seng, hule, læse-sted mv., og så skal den bare være hyggelig at være i.

3. Tænk opbevaring ind! Her skal der tænkes i, at man ikke kun placerer skuffer/reoler langs væggen og gulvet, men udnytter væggene, og placerer skabe/reoler/bogkasser hele vejen op ad en væg. Hvis der er rigtig meget grimt legetøj, så sørg for at vælge en løsning med låger.

4. Lad alt det ‘spændende’ legetøj være i børnehøjde, men overvej igen om det kan gemmes væk i fx store kurve, skuffemøbler under skrivebord, en legebænk mv. Undgå især at have 3-4 forskellige småmøbler i rummet, og vælg hellere et større møbel eller flere små der matcher.

5. Vær ikke bange for at male væggene og give den gas med fx tapet. Det er et værelse til børn – de vil elske det! Og så skal der altså virkelig noget blikfang til at overdøve alt legetøjet.

 

Du kan se lidt flere eksempler på ideer til børneværelset herunder.

Hvis du har brug for hjælp til indretningen, er du altid velkommen til at sende mig en mail på tanianoergaard@yahoo.dk

God fornøjelse!

Billederne er fundet på Pinterest .

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HAVEFUND TIL UNDER 500 KR.